I mere end 22 år blev Gambia styret af en benhård diktator, Jammeh, som kom til magten ved et militærkup. I 2016 besluttede diktatoren at afholde et demokratisk valg og troede, han ville vinde. Det gjorde han ikke, men nægtede at acceptere nederlaget og træde tilbage.

Muhammed var 31 år, da han besluttede at satse alt på at slippe af med diktatoren. Muhammed er en del af Mellemfolkeligt Samvirkes ungdomsnetværk Activista i Gambia, og her iværksatte han protester sammen med andre unge. De vidste godt, at der kunne være konsekvenser af at gå imod dikatoren. De blev nødt til at passe på sig selv: ”Vi prøvede at lægge en taktik, som gjorde, at vi kunne slippe levende igennem det. Vi sov forskellige steder, mødtes forskellige steder, ændrede måden, vi transporterede os selv, så de ikke så nemt kunne finde os. Jeg var klar over, at jeg satte mit liv på spil.”

Noget af det, aktivisterne gjorde var at fortælle om det rigtige valgresultat på sociale medier, og de samlede folk bag protesterne. Risikoen var stor for Muhammed og de andre: “Jeg var bekymret på det personlige plan”, siger han. “Jeg har en lille søn. Og flere familiemedlemmer er afhængige af mig og vil miste en masse, hvis jeg døde.

Til sidst blev det folkelige pres for stort, og diktatoren trådte tilbage. Selvom Muhammeds aktivisme var farlig, var han aldrig i tvivl, om det var det rette at gøre: “Jeg tænkte, at fremtiden, både for landet og mine børn, kunne blive bedre, hvis jeg kæmpede. Og skulle jeg dø, ville min familie være stolt af mig.

BRUG FOR HJÆLP? EN GOD IDÉ? Ring til mediekonkurrencens hotline tirsdag & torsdag kl. 10-13 på 77 31 01 04 eller mail mediekonkurrence@ms.dk 

Jeg vil være en person, der efterlader en arv, en person, som er med til at sætte mennesker fri. Så den ambition overskyggede min personlige bekymring.

Muhammed

Find mere info om Activista Gambia på Facebook

REFLEKSION Er der sager, som er så vigtige, at de er værd at sætte livet på spil for? Findes der sådan en sag for dig?

IDÈ TIL AVISEN Hvilke sager kæmper mennesker for? Research på NGO’er, bevægelser og andre, der laver aktivisme. Interview personer, som er engageret i en bestemt sag: Hvad kæmper de for? Hvorfor har de valgt den sag? Hvilke former for aktivisme gør de brug af? Er de lykkedes med at skabe forandring? Hvilket mod kræver det at være aktivist?

Hvad er en NGO?
NGO står for non-governmental organisation. Altså en organisation, som ikke styres af staten. NGO dækker over både private og frivillige organisationer af alle størrelser. NGO’er har forskellige interesse-områder fx racisme, menneskerettig-heder, klima, børn, trafik mm.


Demokrati beskytter

Fængsel og tortur

I Danmark har vi demokrati, og derfor beskytter staten vores ret til at sige, hvad vi mener. Vi kan være lige så kritiske, som vi ønsker. Det betyder også, at vi har ret til at organisere os i grupper, som kæmper for en sag. Og vi har ret til at gøre opmærksom på vores holdninger med ikke-voldelige metoder. Vi kan skrive, tale og lave aktioner og demonstrationer. Vi kan deltage i debatter med politikere og med hinanden.

Kigger man udover Danmarks grænser, kan omkostningerne for aktivistiske handlinger være meget høje. Nogle steder risikerer man at blive fængslet og tortureret eller endda at miste sit liv, hvis man siger noget kritiske om magthaverne eller er uenige med dem.



§ Rettigheder

Ytringsfrihed: Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Grundlovens § 77

Forsamlingsfrihed: Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at samle sig ubevæbnede. Grundlovens § 79

Frihedsberøvelse: Den personlige frihed er ukrænkelig. Ingen dansk borger kan på grund af sin politiske eller religiøse overbevisning eller sin afstamning underkastes nogen form for frihedsberøvelse. Grundlovens § 71 Stk. 1.


Mellemfolkeligt Samvirke (ActionAid Denmark) arbejder sammen med unge over hele verden gennem bl.a det internationale ungdomsnetværk Activista