Elever fra fem skoler i København gik i 2019 sammen for at lave et skolefolkemøde. De unge skulle mødes med lærere, skoleledere, forældre, politikere og eksperter og diskutere hvordan, man gør skolen til et bedre sted at være og lære. Er der brug for mere fokus på mental trivsel? Kan skoler blive mere grønne og mindske deres klimaaftryk? Hvordan underviser man på en god måde om køn og seksualitet?
Skolefolkemødet var ikke en skoleopgave. Eleverne meldte sig frivilligt og brugte fritid på at arrangere det. De valgte temaer, udviklede program, kontaktede dem, de gerne ville have med. De stod også på scenen, bød velkommen og styrede alle debatter.
Ingen af eleverne havde gjort den slags før. For mange af dem var det grænseoverskridende. Men de ville vise, at unge også har en stemme og kan deltage i demokratiet. Som Clara, der var med til at arrangere skolefolkemødet, siger: ”Jeg synes, det er vigtigt, at vi elever har en indflydelse på vores egen hverdag og andre ting i fremtiden, for fremtiden kommer til at handle om os.”
Skolefolkemødet er vigtigt fordi, vi gerne vil give de unge en stemme. Jeg og mange andre unge føler, at politikerne ikke lytter nok til de unge. Derfor vil vi gerne give de unge en mulighed for at bestemme over deres by og have en stemme.
Ella
REFLEKSION Hvad ville du bruge et skolefolkemøde til at diskutere?
IDÉ TIL AVISEN Undersøg, om elever på jeres skole eller andre unge i byen har kæmpet for at ændre specifikke ting. Fx kortere skoledage, bedre idrætsfaciliteter, vegetarisk mad i kantinen, affaldssortering, større klasseværelser eller noget helt andet. Hvad skal der til for at tage en sådan kamp op? Har de gjort det alene eller sammen med andre? Har de mødt modstand? Har de haft succes?
BRUG FOR HJÆLP? EN GOD IDÉ? Ring til mediekonkurrencens hotline tirsdag & torsdag kl. 10-13 på 77 31 01 04 eller mail mediekonkurrence@ms.dk
Aktivisme
Nationalt
Globalt – og nært
Aktivisme foregår på mange niveauer. Der er aktivisme i lokalmiljøer, f.eks. gennem boligforeninger eller lokale grupper. Det kan handle om grønne områder, sikker trafik i nærheden af skoler eller sport- og fritidsmuligheder for børn og unge.
På landsplan er der aktivisme om sager, der har interesse på tværs af Danmark. Det kan handle om flytningeområdet eller normeringer i daginstitutioner – altså hvor mange voksne, der er i vuggestuer og børnehave. Aktivismen kan også have fokus på, hvad en ny skolereform betyder for elever og lærere. Eller hvordan, man lukker Danmark ned og op under en pandemi som corona.
Nogle aktivistgrupper opererer på tværs af lande om fælles sager, fx racisme i verden i dag. Der findes også globale bevægelser som f.eks. den grønne ungdomsbevægelse, der kæmper for mere fokus og politisk handling på klimakrisen. Men aktivisme kan også foregå i det helt små: på skolen, i hjemmet, på fritidsklubben eller i snapchatgruppen med ens venner.
Mød nogle af de unge, der lavede Skolefolkemøde:
Tør du drømme?
På Skolefolkemødet var der mange flere unge end voksne. Og de unge fik mulighed for at drømme sammen – og give deres mening til kende.
At stille sig på en scene. At diskutere med en politiker. At stille spørgsmål til en ekspert. At være uenig med en skoleleder. Alt sammen krævede mod.
