Jonas var Danmarks yngste byrådsmedlem, da han blev valgt ind i byrådet i Aabenraa. Han var 18 år og 23 dage, og til hverdag gik han i 2.g på gymnasiet. Jonas valgte at stille op til byrådet, fordi han mente, at hans stemme i byrådet kunne få stor betydning for de sager, som blev taget op – og de beslutninger, der skulle træffes.
Jonas ville gøre noget for andre unge i Aabenraa og kæmpe deres sager: ”Vi har et stresset uddannelsessystem og et ikke-attraktivt ungemiljø. De unges vilkår skal udformes MED de unge”. Han oplevede blandt andet, at mange unge flyttede fra Sønderjylland, og han ville gerne gøre noget for, at flere blev eller flyttede tilbage.
Ikke alle bakkede op om Jonas. Under valgkampen brændte nogen hans valgplakat og filmede det. Videoen blev derefter delt på sociale medier. Jonas synes ikke, det var fedt, men fortsatte valgkampen – og blev valgt ind!
Jeg går ind i politik for at skabe forandring, og netop det slår alle de dårlige ting. Jeg er motiveret for at skabe en forskel for andre, så derfor har jeg tænkt mig at blive ved.
Jonas
REFLEKSION Er det vigtigt, at der er unge mennesker i byrådet? Hvorfor?
IDÉ TIL AVISEN Undersøg, om der er unge, som stiller op til kommunalvalget i jeres kommune. Måske er der unge, som allerede er valgt ind. Interview dem om deres mærkesager og oplevelser som folkevalgte: Hvad kæmper de for? Hvad har det betydet for dem at stille op til valg? Hvilke reaktioner har de mødt? Kræver det mod at være lokalpolitiker? Hvornår?
BRUG FOR HJÆLP? EN GOD IDÉ? Ring til mediekonkurrencens hotline tirsdag & torsdag kl. 10-13 på 77 31 01 04 eller mail mediekonkurrence@ms.dk
Homoseksuelles rettigheder
En de sager, Anders går meget op i, er homoseksuelles rettigheder. Hør ham fortælle hvorfor. Og dele en svær personlig historie fra dengang, hans valgplakat blev brændt. En person filmede det med kommentaren “Så er der ild i bøssen”.
Stå frem
Stå forrest
Stå sammen
Vil man kæmpe for en sag, som man synes er vigtig, må man stå frem og give sin mening til kende. Og nogle gange er man også nødt til gå forrest.
Det kan være skræmmende, fordi man ikke ved, hvordan andre vil reagere. Vil ens venner synes, man er tåbelig? Bliver ens forældre sure? Måske vil man blive gjort grin med eller nedgjort af nogle, som er uenige.
Hvis man er flere, der organiserer sig og kæmper for en sag, kan fællesskabet styrke modet til at holde fast i kampen.
