Mateen skal i byen med sine venner en aften. Han er lige fyldt 18 år, så det er første gang, han skal rigtigt i byen. Ved en natklub stiller han og vennerne sig i kø. De glæder sig til at komme ind. Men da de kommer frem til dørmanden, vil han ikke lukke dem ind. Drengene spørger hvorfor, og Mateen husker dørmandens svar: ”Kvoten for, hvor mange perkere jeg må lukke ind, er opbrugt”.

Mateen og hans venner havde fået et stempel som farlige eller som ballademagere. Ikke fordi de havde opført sig skidt, men fordi de havde en bestemt hudfarve og baggrund.

Oplevelsen har påvirket Mateen meget: “Siden da har jeg altid været pissenervøs, når jeg står i en kø. Det er som om, jeg skal vise, at jeg ikke er farlig.

Det påvirker mig ikke kun i nattelivet, men fylder generelt i min hverdag. Som for eksempel forleden dag, hvor en ældre kvinde gik tur med sin hund og valgte at gå i en stor bue udenom mig. Jeg prøvede at smile til hende og gøre hende tryg.

Mateen

REFLEKSION Hvordan kan man hjælpe, hvis man ser nogen blive uretfærdigt behandlet?

IDÉ TIL AVISEN Undersøg, hvorfor det er svært for mange mennesker at sige fra over for fx racisme eller forskelsbehandling, der går ud over andre. I kan tale med psykologer, pædagoger, politifolk eller NGO’er, der arbejder med emnet.

I kan også interviewe elever og lærere på skolen: Hvorfor kan det være svært at sige fra? Hvad kan der ske ved at gøre det? Hvordan kan man støtte folk, der bliver udsat for fx racistiske tilråb eller uretfærdig behandling?

BRUG FOR HJÆLP? EN GOD IDÉ? Ring til mediekonkurrencens hotline tirsdag & torsdag kl. 10-13 på 77 31 01 04 eller mail mediekonkurrence@ms.dk 

Tag dig sammen!

Privilegier

Støt andre

Hvis nogen har det svært eller bliver behandlet dårligt, kan man tænke: ’Skal I ikke bare tage jer sammen?’ Måske har man selv klaret en lignende situation uden at synes, at det var noget særligt. Men det er faktisk svært at sammenligne. To personer kan stå i samme situation, men alligevel reagerer folk forskelligt på dem. Det kan ske i klassen og ude i samfundet.

Man kan tage et eksempel med mænd og kvinder. Selvom de på papiret kan det samme, får flere mænd end kvinder magtfulde stillinger. Når man har en særlig fordel, kaldes det et privilegie. Privilegier findes i alle fællesskaber.

Man kan støtte andre ved at bruge sig selv og fx bakke op om deres kamp for bedre vilkår eller for at blive behandlet ligeværdigt. De fleste af os kan allerede en masse og har ikke brug for direkte hjælp. Vi har brug for at blive set og anerkendt for det, vi kan, uden fordomme.

Den bedste støtte kan være, at nogen har mod til at stille sig ved siden af os, forsvare os eller invitere os med i fællesskabet.


Sig fra!

Mellemfolkeligt Samvirke har lavet en video, der sætter spot på, hvordan folk reagerer på racisme i hverdagen. Den er optaget i skjul med to skuespillere. De andre i filmen har valgt om, de ville vises eller ej.


Vigtige tal om diskrimination i Danmark

43 % af unge med etnisk minoritetsbaggrund har oplevet diskrimination det seneste år

80 % af praktikvejledere på erhversskoler oplever at virksomheder lægger negativt vægt på elevernes etnicitet

25 % af unge københavnere med etnisk minoritetsbaggrund har oplevet diskrimination i offentlig transport

40 % af hadefulde ytringer på sociale medier, er rettet mod religion og tro

52 % flere jobansøgninger skal du skrive, hvis du har et mellemøstligt klingende navn

60 % flere ansøgninger skal kvinder med minoritetsetnisk baggrund, der bærer tørklæde, sende for at komme til jobsamtale end etnisk danske kvinder

27 % flere boligansøgninger skal du skrive, hvis du har et mellemøstligt klingende navn

65-70 % højere risiko er der, for at blive sigtet for noget man ikke senere dømmes for, hvis man er indvandrer eller efterkommer af indvandrer med ikke vestlig baggrund

Kilde: Mellemfolkeligt Samvirke.dk


Fra Mellemfolkeligt Samvirkes kampagne ‘Alle er lige’