Mulle er spastisk lammet og sidder i kørestol. Hun føler sig smuk, men oplever, at andre ikke kan forstå, at man både kan være lækker og handicappet. Derfor satte hun sig for at lave en skønhedskonkurrence for mennesker med handicap.

Mulle synes, at skønhedsidealerne bliver snævre, når man aldrig ser mennesker med handicap som modeller. ”Man ser alle mulige slags modeller, men man ser aldrig en skæv model. En dværg, en med muskelsvind eller en spastiker. Jeg synes, at det gør skønhedsidealerne skæve. For hvis der sidder en 14-årig pige med et handicap derude, så har hun ikke nogen at spejle sig i, når hun kigger i modebladene. Det husker jeg, at jeg selv følte.”

Det jeg er mest glad for ved mig selv, det er mine øjne og mine bryster. Og jeg har altså også en god røv!

Mulle

REFLEKSION Hvad kræver det af Mulle at stå frem? Hvilke reaktioner tror du, hun får?

IDÉ TIL AVISEN Find mennesker, der stiller sig frem som, de er. Det kan være såkaldte ‘tykaktivister’, ‘tyndaktivister’ eller ‘kropsaktivister’, der viser kærlighed til deres krop uanset størrelse. Det kan også være mennesker med handicap eller med et udseende, der adskiller sig fra flertallet. Undersøg hvad, der motiverer dem til at stå frem. Hvilket mod kræver det? Og hvilke reaktioner får de?

BRUG FOR HJÆLP? EN GOD IDÉ? Ring til mediekonkurrencens hotline tirsdag & torsdag kl. 10-13 på 77 31 01 04 eller mail mediekonkurrence@ms.dk 

Skønhedskonkurrencen ‘Danmarks lækreste spasser’ på DR.dk


Normer

”Rigtige drenge taler ikke om følelser”. ”Militæret er for mænd, ikke kvinder”. ”En familie består af mor, far og børn”. Der findes mange forestillinger om, hvad der er rigtigt og forkert. Nogle af dem er blevet til normer: En slags spilleregler, som fortæller, at noget er normalt, mens andet er unormalt.  

Forkert krop?

Når normer er meget udbredte, opfattes de som det naturlige. Det, der falder uden for normen, ses som unaturligt eller grimt. Hvis den veltrænede krop opfattes som det rigtige, kan handicappede eller overvægtige kroppe blive opfattet som forkerte. Modelkroppen er også et ideal, som er svært for mange at leve op til.

FOR TYK? Ida Rud er journalist, forfatter, debattør, tv- og radiovært. Hun har lavet flere programmer om at være ‘for tyk’ i andres øjne. Hun er også kendt for sin instagram-profil, hvor hun viser sin krop frem som, den er.