Jada er vokset op i en familie, hvor alle kroppe er okay. Hendes forældre har tit gået rundt nøgne, og det har lært hende ikke at gemme sin egen krop væk. Jada elsker sin krop, som den er. Hun går i det tøj, hun har lyst til, og lader håret under armene gro uden at barbere det væk.
Da Jada bliver kendt, får hun pludselig meget opmærksomhed. Mange mennesker elsker hendes musik, men hun får også ondskabsfulde kommentarer: ”Det er det klammeste, jeg nogensinde har set”, ”jeg brækker mig over at se hendes armhulehår” og ”godt hun ikke crowdsurfer, så ville vi blive mast under hendes vægt”. Kommentarerne rammer Jada på et tidspunkt, hvor hun har det svært, og hun må sygemelde sig for at få en pause.
Der går næsten et år, før Jada er klar igen. Nu har hun ikke længere negative tanker om sin krop og er klar til at spille koncert igen. Og her gør hun noget modigt: Hun crowdsurfer! Publikum bærer hende gennem salen, og Jada har det fantastisk.
Det er ikke fordi, der aldrig er dage, hvor jeg har angst eller er ked af det eller tvivler på det hele. Men min kerne er der stadig.”
Jada
REFLEKSION Hvorfor går folk op i Jadas hår under armene, hendes størrelse og tøj?
IDÈ TIL AVISEN Tag på researchtur i jeres by. Det kan være på gågaden, i supermarkedet, på biblioteket eller i storcentret. Kig på plakater, fotos og andre fremstillinger af mænd og kvinder, piger og drenge. I kan også blive på skolen og på nettet undersøge en webside eller en tv-serie, mange ser. Hvilket skønhedsideal bliver kommunikeret? Find eksempler på nogen, som udfordrer det!
BRUG FOR HJÆLP? EN GOD IDÉ? Ring til mediekonkurrencens hotline tirsdag & torsdag kl. 10-13 på 77 31 01 04 eller mail mediekonkurrence@ms.dk

“Træk den ind” – udskamning på nettet
I kommentarspor til anmeldelser af Jadas koncerter er der mange indlæg, der udskammer hendes krop og udseende:
”Der er stor forskel på ikke at skamme sig og være ligeglad med sin krop.”
”Endnu et bevis på, at hvaler også kan synge.”
”Bare fordi man er fed, behøver man jo ikke at tage grimt tøj på.”
”Træk den lige ind. Om muligt.”
”(Tre emojis, der brækker sig)”
”Om jeg så var tynd, radmager, tyk eller mega fed, så var jeg ALDRIG hoppet i det der tøj.”
Jada har designet en velgørenheds-T-shirt med budskabet ‘You’re not alone’ til fordel for Røde Kors.
Normer
Norm-blind?
”Rigtige drenge taler ikke om følelser”. ”Militæret er for mænd, ikke kvinder”. ”En familie består af mor, far og børn”. Der findes mange forestillinger om, hvad der er rigtigt og forkert. Nogle af dem er blevet til normer: En slags spilleregler, som fortæller, at noget er normalt, mens andet er unormalt.
Hvis man opfører sig, som normen siger, lægger man sjældent mærke til, at den eksisterer. Men bryder man med normen, kan man opleve at blive set skævt til eller holdt udenfor.
“Jeg synes, at det bliver så superkedeligt, hvis jeg kun må fremstå helt sårbar eller megastærk. I stedet vil jeg gerne vise, at jeg føler mig fri – også til at sætte min seksualitet i spil. Og det provokerer åbenbart mange, at jeg som kvinde har det sådan. Jeg oplever at få markant mere hate end mine mandlige kollegaer, især online.”
Jada i artikel i costume