Nogle boligområder kaldes ghettoer og omtales ofte i medierne som steder med kriminalitet og problemer. Det kan have konsekvenser for de mennesker, der bor i områderne: Måske har de ikke lyst til at fortælle andre, hvor de bor. Eller måske lyver de om det, hvis de bliver spurgt.
Flere og flere unge gør op med det stempel, som deres boligområde har fået. De ønsker at vise, at de steder, andre kalder ghettoer, indeholder alt muligt positivt. Her er sammenhold, kærlighed, familier, venner, leg og sjov og mangfoldighed.
Sådan er det for Rammy og Suha fra Nørrebro og Tingbjerg i København. ”Det bedste ved mit område er menneskene”, siger Rammy. ”Folk er altid kærlige. Alle hilser.” Suha istemmer: ”Vi er gode til at enes og finde en vej sammen, selv om der er mange forskellige kulturer.”
Rammy bor på Nørrebro i København
“Når jeg fortæller, at jeg kommer fra Tingbjerg, får jeg altid lige en kommentar. ”Åh, du er sådan en ghettotype!”. Nej, jeg er ej. Jeg bor bare i Tingbjerg. Men de har jo fået deres opfattelse fra medierne. Nogle gange siger jeg bare, at jeg kommer fra Brønshøj.”
Suha
REFLEKSION Er der boligområder i jeres by, der har et negativt stempel? Hvad skal der til, for at ændre folks opfattelse af stedet?
IDÈ TIL AVISEN Lav en reportage fra et boligområde med et negativt ry. Interview personer, der gerne vil dele deres hverdag og fortælle de gode historier for at bryde med stereotyper og fordomme. Tag billeder.
BRUG FOR HJÆLP? EN GOD IDÉ? Ring til mediekonkurrencens hotline tirsdag & torsdag kl. 10-13 på 77 31 01 04 eller mail mediekonkurrence@ms.dk
Mennesker i kasser
Mennesker putter hinanden i kasser hele tiden. De fleste har oplevet at havne i en kasse, de ikke følte, de hørte til i. Selvom kassetænkning kan være både frustrerende og ubehageligt, er vores hjerne faktisk lavet til det. Den sorterer alle de mange input, vi får i løbet af en dag, og grupperer dem. På den måde kan vi fungere uden at skulle tænke for meget over hver eneste detalje, vi oplever.
Stemplet
Problemet opstår, når kasserne lukkes helt. Så kan ’klassens klovn’ kun være klovn, og det bliver svært at være anderledes end det, de andre ser en som. Det kræver mod at bokse til den kasse, man er i. Det er ikke nemt at sige fra over for et stempel, man har fået af andre.
“I Danmark har vi alle hjemme”
Unge fra områder, der kaldes ghettoer, har lavet deres eget ghettoudsspil. Det fortæller hvad, de synes, der skal ske i deres områder. Og hvordan politikere kan gå i dialog med dem:
Husk den demokratiske proces, også når det handler om ghettoerne. Kom og mød os – I ved jo hvor I kan finde os (her tænker vi ikke på i statistikkerne, men i vores boligområder) – inden I udvikler så omfattende politiske udspil.
Fokus på flere alternative mødesteder, fx udviklingen af flere grønne områder i de såkaldt udsatte boligområder og mødesteder for de +18-årige. Os unge skal have flere steder at mødes, så vi ikke står foran den lokale kiosk eller en opgang, hvilket kan virke utrygt for nogle og særligt for udefrakommende.
Støtte op omkring aktiviteter, ungeråd og foreningslivet i områderne med henblik på at styrke fællesskaberne i de udsatte boligområder internt, men også fællesskaber, der går på tværs af boligområder og adresser.
Sikre en mangfoldig beboersammensætning i hele Danmark ved at tilbyde nuværende beboere tilsvarende boliger udenfor de udsatte boligområder. Boliger i områder med en høj repræsentation af ’etniske danskere’.
Mød Suha, Rammy og andre unge i Mellemfolkeligt Samvirkes magasin Act!on