“Når jeg fortæller, at jeg kommer fra Tingbjerg, får jeg altid lige en kommentar. ”Åh, du er sådan en ghettotype!”. Nej, jeg er ej. Jeg bor bare i Tingbjerg. Men de har jo fået deres opfattelse fra medierne. Nogle gange siger jeg bare, at jeg kommer fra Brønshøj.”
Suha
Vi vil ikke have jeres stempel!
Nogle boligområder kaldes ghettoer og omtales ofte i medierne som steder med kriminalitet og problemer. Det kan have konsekvenser for de mennesker, der bor i områderne: Måske har de ikke lyst til at fortælle andre, hvor de bor. Eller måske lyver de om det, hvis de bliver spurgt.
Flere og flere unge gør op med det stempel, som deres boligområde har fået. De ønsker at vise, at de steder, andre kalder ghettoer, indeholder alt muligt positivt. Her er sammenhold, kærlighed, familier, venner, leg og sjov og mangfoldighed.
Sådan er det for Rammy og Suha fra Nørrebro og Tingbjerg i København. ”Det bedste ved mit område er menneskene”, siger Rammy. ”Folk er altid kærlige. Alle hilser.” Suha istemmer: ”Vi er gode til at enes og finde en vej sammen, selv om der er mange forskellige kulturer.”
REFLEKSION Er der boligområder i jeres by, der har et negativt stempel? Hvad skal der til, for at ændre folks opfattelse af stedet?
IDÉ TIL AVISEN Lav en reportage fra et boligområde med et negativt ry. Interview personer, der gerne vil dele deres hverdag og fortælle de gode historier, der bryder med stereotyper og fordomme. Tag billeder.
Mennesker i kasser
Mennesker putter hinanden i kasser hele tiden. De fleste har oplevet at havne i en kasse, de ikke følte, de hørte til i. Selvom kassetænkning kan være både frustrerende og ubehageligt, er vores hjerne faktisk lavet til det. Den sorterer alle de mange inputs, vi får i løbet af en dag, og grupperer dem. På den måde kan vi fungere uden at skulle tænke for meget over hver eneste detalje, vi oplever.
Problemet opstår, når kasserne lukkes helt. Så kan ’klassens klovn’ kun være klovn, og det bliver svært at være anderledes end det, de andre ser en som. Det kræver mod at bokse til den kasse, man er i, for det er ikke nemt at sige fra over for et stempel, man har fået af andre.
Det er svært at være skoleelev og LGBT+
En rapport fra LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark viser, at mange LGBTQ+ elever i danske skoler mistrives og oplever negative konsekvenser på grund af deres seksualitet eller kønsidentitet:
64 % af LGBTQ+ eleverne har selvmordstanker. 53 % har udført selvskade, og 40 % har en spiseforstyrrelse.
LGBTQ+ eleverne føler sig ca. seks gange oftere ensomme i skolen sammenlignet med svarfordelingen fra den nationale trivselsmåling.
Mere end 9 ud af 10 af LGBTQ+ eleverne oplever homofobiske og transfobiske skældsord i skolen, som fx ”bøsse”, ”lebbe”, ”homo”, ”tranny” eller ”gay”.
44 % af LGBTQ+ eleverne har oplevet mobning eller diskrimination i skolen på baggrund af deres LGBTQ+ identitet.
Kilde: https://lgbtungdom.dk/rapport-om-skoleelever
Din ret! Eksempler fra FN’s børnekonvention
§ Barnet skal have ret til at have sin egen mening, og den skal respekteres Børnekonventionen, kategori 4, artikel 12
§ Barnet har ret til selv at bestemme hvilken Gud, det vil tro på Børnekonventionen, kategori 4, artikel 14
§ Barnet har lov til at have sin egen kultur, religion og sit eget sprog Børnekonventionen, kategori 4, artikel 30
Hjælp hjælper
En undersøgelse om mobning viser, at 4 ud af 10, der er blevet mobbet i deres skoletid, angiver, at det var hjælp fra klassekammerater, der fik mobningen til at stoppe ”helt” eller ”næsten helt”, mens en fjerdedel oplevede, at kammeraternes hjælp mindskede mobningen. Når hjælpen kom fra venner uden for klassen, oplevede halvdelen, at mobningen holdt helt eller næsten helt op. Lignende, men mindre udtalte effekter gør sig gældende for hjælp fra lærere og forældre.
Kilde: ’Rapport om Forståelser af mobning og ensomhed i grundskolen’, Mary Fonden (2020)
gkjgkhghkgkj
Overskrift
Ted Hui fra Kina og Anders fra Danmark
Ted Hui er en af de unge i Hongkong, som kæmper for at bevare det demokrati, der lige nu er under pres, fordi Kina ønsker mere magt i landet. Hongkong er formelt en del af Kina, men har haft sit eget demokratiske system, der har sikret borgerne ret til fx at ytre sig og til sikker rettergang. I Kina har man ikke de samme rettigheder. Mange indbyggere i Hongkong går på gaden og demonstrerer mod Kinas plan om at underlægge Hongkong deres system. Den kinesiske regering slår hårdt ned på demonstranterne: De udsættes for vold, bliver arresteret, og nogle demonstranter har endda mistet livet.
Alt dette var Ted Hui klar over, da han blev arresteret og afventede sin retssag. Derfor planlagde han at forlade landet, men han havde brug for den kinesiske regerings tilladelse til at rejse. Ted kendte Anders, der var formand for Konservativ Ungdom i Danmark, og var optaget af demokratiske rettigheder. Anders lavede en falsk invitation til møder med politikere i Danmark, og Ted fik grønt lys til at deltage. Efter få dage i Danmark fløj Ted videre til England, hvor han nu er i eksil. Hvis han tager tilbage til Hongkong eller Kina, vil han blive arresteret med det samme.
Den kinesiske regering har eftersøgt Anders internationalt, så han nu aldrig kan rejse til Kina eller Hongkong og heller ikke 50 andre lande, som har aftaler med Kina om at udlevere eftersøgte personer. Hvis Anders gør det, vil han blive udleveret til den kinesiske regering, og det skræmmer Anders, men han fortryder ikke sin hjælp til Ted.
Stå fast
Aktivister oplever både positiv og negativ respons på de ønsker eller den kritik, de fremsætter. Nogle gange er dem, de er uenige med eller prøver at påvirke, ikke interesseret i dialog. Måske bruger modparten endda ubehagelige midler for at stoppe aktivismen – fx hetz på de sociale medier eller trusler om vold. Det kan være skræmmende at stille sig frem med en sag, især hvis man kender andre, der har oplevet negativ omtale eller er blevet truet. Hvis man er flere, der organiserer sig og kæmper for en sag, kan fællesskabet styrke modet til at holde fast i kampen.